Velkommen til Stoholm
Et velkomstarrangementet for alle nye tilflyttere til Stoholm
"Velkommen til Stoholm" er et nyt koncept i Stoholm, hvor vi inviterer dig til morgenmad og en snak om vores skønne by og hvad den har at byde på.
I samarbejde med byens øvrige foreninger vil vi forsøge at give et overblik over de mange muligheder for både kulturelle arrangementer og foreningstilbud der er i byen og så vil der selvfølgelig være god tid til at stille alle de spørgmål du som tilflytter har til vores dejlige by.
Arrangementet blev afholdt første gang d. 02/09 2024 og var åbent for alle der er flyttet til byen i 2023 og 2024.
18 voksne og 6 børn var tilmeldt arrangementet og baseret på tilbagemeldingerne fra både deltagere og foreninger planlægger vi at gentage det igen næste år og håbet at det kan blive et fast punkt den anden lørdag i november hvert år for alle der flyttet til byen indenfor de seneste 2 år.
Så er du ny i byen så reserver allerede nu datoen og hold øje med vores hjemmeside og Facebook når vi åbner for tilmelding i september/oktober.