Stoholm borgerforening
Stiftelsen
Efter mere end 20 år uden en borgerforening gik en initiativgruppe i efteråret 2015 i gang med det forberedende arbejde for at få etableret en borgerforening igen.
Det lykkedes at skaffe opbakning fra byens borgere, foreninger og virksomheder og Stoholm Borgerforening var en realitet, med et formål at gøre Stoholm til en attraktiv by, som kan tiltrække nye borgere, butikker og virksomheder samt at virke for Stoholms borgere ved blandt andet at:
- igangsætte og repræsentere aktiviteter af fælles interesse
- støtte op om og samarbejde med byens øvrige foreninger og virksomheder om aktiviteter
- fungerer som talerør for byen overfor Viborg Kommune
- deltage i projekter sammen med kommunen omhandlende byens udvikling
Hvad laver vi så?
Borgerforeningen har mange jern i ilden og det kan være svært altid at se at vi er en del af det, så derfor har vi forsøgt at samle et udpluk af det vi er med i som du kan se på siden "Det laver vi". Listen er på ingen måde udtømmende, men er et forsøg på at give et indblik i hvilke former for aktiviteter vi arbejder med.
Bliv medlem
Vil du gerne være med til at støtte op om vores arbejde håber vi du vil vælge at blive medlem af foreningen og dermed både støtte vores arbejde økonomisk, men også give os et stærkere talerør overfor f.eks. Viborg Kommune. Du kan læse mere om priser og hvordan du bliver medlem på siden "Bliv medlem".
Bestyrelsen
Borgerforeningens bestyrelse vælges på den årlige generalforsamling og ethvert medlem af foreningen kan stille på til bestyrelsen.
Du finder listen oversigten over den nuværende bestyrelse på siden "Bestyrelsen", hvordan bestyrelsen har konstitueret sig efter seneste generalforsamling.